lisbeth 的个人资料Webbelin照片日志列表更多 工具 帮助

日志


12月9日

2005 arbejdsmedicineren Ellen Ryg Olsen

 

 

 

Vi tvinger syge mennesker i arbejde

 


Systemet er gennemsyret af den idé, at alle skal arbejde ligegyldigt hvad. Derfor sender man hundesyge mennesker til arbejdsprøvning med deres liv som indsats. Det siger arbejdsmedicineren Ellen Ryg Olsen, der på baggrund af sine erfaringer på et revalideringscenter har skrevet en bog med sønderlemmende kritik af den måde, førtidspensionsansøgere behandles på.
 
 
 
 
 

Førtidspension Læger, socialchefer og  førtidspension 

Dato: 17/9-2005

 

Dansk Fibromyalgi-Forening

beklager dybt, at de

fibromyalgiramte endnu en

gang tages som gidsler i et offentligt slagsmål

 mellem læger, socialchefer og politikere.

 ”Et slagsmål som dybest set handler om penge,

 men her manifesterer sig i en manglende

 anerkendelse af fibromyalgi som en egentlig

sygdom,” udtaler landsformand Anne Bendixen

fra Dundee, Skotland, hvor hun deltager i en

konference for den europæiske

fibromyalgi-organisation ENFA.



Anne Bendixen udtaler endvidere:

”Dansk Fibromyalgi-Forening vil i den

forbindelse påpege, at fibromyalgi er en

diagnose, som er anerkendt af WHO.

 I USA betragtes sygdommen ikke længere

 som en syndromdiagnose men som en

 egentlig sygdom, som alle medicinstuderende

undervises i.

 

 

I Dansk Fibromyalgi-Forening oplever vi, at vore

medlemmer så vidt muligt ønsker at leve et

 aktivt liv. I dag er det de færreste

fibromyalgiramte, som tilkendes førtidspension.

 Langt de fleste visiteres til fleksjob og kan i

mange tilfælde således bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet”

”Det nuværende slagsmål gavner ingen,

 hverken de fibromyalgiramte, som atter

udsættes for mistænkeliggørelse og

 nedværdigende behandling eller

 samfundet. Samfundsøkonomisk vindes

der heller ikke noget ved det

 igangværende slagsmål om at

finde en passende syndebuk i

 forbindelse med det stigende antal

tilkendelser af førtidspension,” udtaler

Anne Bendixen

 

 

 

 

 

11月28日

2005 Syge på tvangsarbejde...ny bog der udkom den 11 november

 
  

En 59-årig kontorchef faldt om og døde.

Han blev genoplivet og senere tvunget til at få testen sin raske arbejdsevne, selvom alle vidste, at han ikke

var i stand til at arbejde.Sådanne historier fortæller Ellen Ryg Olsen om i sin bog

"Syge på tvangsarbejde".

 Photobucket

Førtidspension Læger, socialchefer og førtidspension Dato: 17/9-2005


Dansk FibromyalgiForening

Beklager dybt, at de fibromyalgiramte endnu en gang tages som gidsler i et offentligt slagsmål

mellem læger, socialchefer og politikere.

 ”Et slagsmål som dybest set handler om penge, men her manifesterer sig i en manglende

anerkendelse af fibromyalgi som en egentlig sygdom,” udtaler landsformand Anne Bendixen

fra Dundee, Skotland, hvor hun deltager i en konference for den europæiske fibromyalgi-organisation ENFA.

Anne Bendixen udtaler endvidere:
”Dansk Fibromyalgi-Forening vil i den forbindelse påpege,

at fibromyalgi er en diagnose, som er anerkendt af WHO.

 

 I USA betragtes sygdommen ikke længere som en syndromdiagnose men som en

egentlig sygdom, som alle medicinstuderende undervises i.


I Dansk Fibromyalgi-Forening oplever vi, at vore
medlemmer så vidt muligt ønsker at leve et aktivt liv.

I dag er det de færreste fibromyalgiramte, som tilkendes førtidspension. Langt de fleste visiteres til fleksjob

og kan i mange tilfælde således bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet”

”Det nuværende slagsmål gavner ingen,
hverken de fibromyalgiramte, som atter udsættes for

mistænkeliggørelse og nedværdigende behandling eller samfundet.

Samfundsøkonomisk vindes der heller ikke noget ved det igangværende slagsmål om at finde en

passende syndebuk i  forbindelse med det stigende antal tilkendelser af førtidspension,”

udtaler Anne Bendixen

   

 

 

 

 

 

 

 

11月10日

2005 Inkompetent !!

Lagt på www.nordjyske.dk onsdag d. 21-09-2005 kl. 18:44


Åbent brev til Socialministeriets specialkonsulent Jørgen Bent Hansen, der i forleden
udtalte sig i NORDJYSKE om de mange førtidspensionister, der, efter hans mening,
slet ikke er syge og derfor aldrig skulle have haft en pension.

Karin Præsius

Jørgen Bent Hansen, allerførst må jeg undre mig over, hvordan du kan være ansat i et så betroet job og samtidig være så ualmindelig uvidende. Det undrer og foruroliger mig virkelig også, at socialministeriet kan ansætte en så inkompetent konsulent til en så væsentlig undersøgelse.

Af sygdomme, som du hævder ikke findes, nævner du fibromyalgi, piskesmæld og kronisk belastning. Hvordan kan du uden videre bare sige, at disse sygdomme ikke findes? Mig bekendt har du ikke engang nogen lægefaglig uddannelse at tale ud fra. Synes du ikke, du har pligt til at sætte dig ordentligt ind i alt omkring de nævnte sygdomme, eks. de nyeste forskningsresultater, inden du udtaler dig på en så skråsikker, nedladende og arrogant facon?


Jeg vil gerne fortælle dig lidt om, hvad man rent

faktisk ved om fibromyalgi i dag:



1. Man ved, det er en sygdom i centralnervesystemet.

2. Der er målbare forstyrrelser i centralnervesystemet: Specialscanninger viser, at når man påfører mennesker med fibromyalgi smerte, sker der en langt større blodgennemstrømning i hjernen hos dem, end hos raske. Det er ligeledes påvist, at fibromyalgiramte har for mange smertetransmittere og for få smertehæmmere, hvorfor personerne bliver påvirket af stadige og vedvarende smerter.

3. Der er ved påvirkning af centralnervesystemet fundet ligheder i rygmarvsvæsken hos sklerosepatienter og hos mennesker med fibromyalgi.

4. Ved muskelbiopsier finder man strukturen i musklerne anderledes ved fibromyalgiramte, end hos raske.

5. Forskningen peger ligeledes på at fibromyalgiramte har ændringer i immunforsvaret, og at der er genetiske (arvelige) faktorer, der spiller ind.

6. Mange uafhængige forsøg i hele verden har påvist, at man ikke længere kan kalde symptomerne ved fibromyalgi for uforklarlige - man ved nemlig nu, at forstyrrelserne i centralnervesystemet netop giver de symptomer, som patienterne lider af, bl.a. muskelsmerter, nedsat muskelstyrke, dårligt immunforsvar, dårlig/eller mangelfuld søvn, koncentrationsbesvær, lysoverfølsomhed, svimmelhed mm.

7. Ved en psykologisk undersøgelse af en gruppe kroniske smertepatienter blev tre kategorier repræsenteret: Leddegigtpatienter, diskusprolapspatienter og fibromyalgipatienter. Der var lige mange i hver kategori og psykologen vidste kun, at de alle var smertepatienter. Undersøgelsen viste klart, at fibromyalgipatienterne ikke adskilte sig fra de øvrige og ikke havde flere psykiske problemer end de andre i gruppen.

8. Sygdomme er anerkendt af WHO.

9. I USA betragtes fibromyalgi i dag som en egentlig sygdom, og ikke som et syndrom.

Det var klare facts om fibromyalgi.

Alligevel udtaler du, meget nedladende, at der er en hel menighed af læger, der stiller "mærkelige" diagnoser, hvor der ikke er noget konkret sygdomsbillede. Du konkluderer, at disse patienter bare er nogle sølle, uduelige pjok, der ikke kan finde ud af at takle livet, og som i stedet 'finder på' at spille syge. Så er det jeg spørger dig, Jørgen Bent Hansen: Hvad i alverden bilder du dig ind at nedgøre syge menneskers vanskelige livssituation ved bare arrogant at konkludere, at "de fejler jo ikke noget"?

Heldigvis findes der læger, der tager patienterne alvorligt - det er dem, du kalder for en hel menighed. Gud ske lov for menigheden.

Det er langt værre med de sekter, der dukker op, der hjernevasker folk og fordrejer kendsgerninger - de kan virke ganske besnærende, den slags sekter. Spændende og forførende. Men man mister, som bekendt, også sin realitetssans og bliver vildledt, når man bliver indfanget af en sekt.



Jørgen Bent Hansen, jeg kan se, at du er godt og grundigt indfanget af sekten i Århus. Jeg kan også godt se, hvordan du som sektens tro apostel bare prøver at hjælpe sekten i dens ihærdige hvervekampagne.

 

 

8月17日

citater fra TERM MODELLEN..

 Jeg vil græde mine modige tårer af skam og  på vegne af alle dem der lider af fibromyalgi efter at jeg har læst dette:

 

 

 

 

 

 

 

 

Citater fra *TERM Modellens behandlingsforslag til kronisk somatiserende patienter

*Det er dette Lisa Ehlers holder kursus i

(ME/CFS = betyder Fibromyalgi og Kronisk Træthedssyndrom )
 
  • Det er jo ikke, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen, der er interessant, men hvordan patienten opfatter det, idet det er nødvendigt at kende patientens tankegang for på et senere tidspunkt i samtalen at kunne ændre denne
    [Believe yourself well - and you’ll be! red.]

  • Tilbyd sammen med patienten at undersøge hvad han eller hun selv kan gøre for at få det bedre, uanset hvad årsagen til besværet er.

  • Forstå en forværring af og nye tilkomne symptomer som en emotionel [følelsesmæssig] kommunikation

 

  • Hvis patienten er i beskæftigelse, så undlad sygemeldinger, hvis det overhovedet er muligt. Somatiserende patienter vil ofte være tilbøjelige til at blive opslugt af sygerollen og komme ind i nogle selvforstærkende onde cirkler, hvor de bliver bekræftet i, hvor dårligt de har det, og hvor lidt de kan klare.

Når det så viser sig at patienten ikke kan korrigeres i sin tankegang, skal lægerne benytte følgende ”tackling”, der i for et alvorligt sygt menneske nok mest ligner en form for udstødelse eller straf.

 

  • Man bør i kroniske tilfælde undgå udredning og undersøgelse

 

  • Begrænse patientens kontakter til andre behandlere, vagtlæger og alternative terapeuter så meget som muligt

 

  • Aftale faste tider og undgå konsultation efter patientkrav. De skal forsøge at blive patientens eneste læge og informere kolleger om behandlingsplan og lave aftaler med kolleger, hvis de holder fri.

 

  • Reducer forventningerne om helbredelse og accepter patienten som kronisk syg. Målet er at kunne rumme patienten og dennes problemer (containment) samt at begrænse (iatrogene) skader. Det drejer sig således mere om management end om behandling, på samme måde som ved andre kroniske somatiske og psykiske lidelser.

 

  • Forsøg at opbygge en terapeutisk alliance med patientens pårørende ved at informere dem om behandlingsplanen. Specielt ved kronisk somatiserende patienter er der ofte et meget tæt symbiotisk samspil i familien. I mange tilfælde drejer hele familiens liv sig om patienten og dennes sygdom, og ændringer kan direkte modarbejdes af familien pga. misforståelser eller pga. en skrøbelig magtbalance i familien... læs mere her

WHO's regler og tenderpoints

 

i et brev til Sundhedsstyrelsen angående de problemer, der er opstået i forbindelse med liaisonpsykiatriens forsøget på at flytte Chronic Fatigue Syndrome (CFS) til de psykiatriske diagnoser skriver ME/CFS Foreningens daværende lægekonsulent:
 
  • Danmark har ratificeret og implementeret WHO’s ICD-klassifikationssystem. Dette indebærer, at vi har forpligtet os til at følge ICD-10’s diagnostiske retningslinjer. Det er der mange gode grunde til – ikke mindst hensynet til sammenligneligheden af international forskning, men også af hensyn til beskyttelsen af patienterne mod diagnosticering ud fra enkelte lægers, grupper af lægers og landes umiddelbare holdninger, fordomme, politiske hensyn og lignende (ME/CFS-Nyt nr.4/2004).

Dertil svarer Sundhedsstyrelsen den 8. september 2004:

  • "Chronic fatigue syndrome" i WHO' s alfabetiske Index henvises til kategorien G93.3 med den overordnede betegnelse ”Postviral fatigue syndrome” og underbetegnelsen ”Benign myalgic encephalomyelitis”.

    Betegnelserne ”Chronic Fatigue”
    [CF] og ”Fatigue Syndrome” [FS] henvises i den systematiske del til F48.0 ”Neurasteni”, hvilket [fejlagtigt] har givet en opfattelse af, at der var tale om synonymer til "Chronic Fatigue Syndrome"

Ifølge WHO's regler kan læger/psykiatere ikke egenhændigt flytte en anerkendt diagnose.

 

citat fra : JUSTITSMORD

, citat "…at lægekonsulentens resume indeholder et oplæg til resultatet i sagen.", citat slut.

Hvilket er direkte i modstrid med loven, som bl.a. tidligere

Socialminister Karen Jespersen skrev i Folketingsåret 1997-98, citat:

 "Lægekonsulenten skal således alene bidrage til, at udlægge/tolke erklæringer fra praktiserende læger og speciallæger.

 Lægekonsulenten træffer ikke afgørelse og vurderer dermed heller ikke, hvorvidt en pensionsansøger samlet set opfylder lovens betingelser.", citat slut.

Videnskabens store tragedie

Citat fra  JUSTITSMORD
 
Videnskabens store tragedie:
mordet på en smuk hypotese med en hæslig kendsgerning."
 o0o
 Thomas Henry Huxley
 

En teori som kort kan

 illustreres med følgende cirkelslutning, citat:

 "Svanen er en fugl - svanen er hvid

- ergo er alle hvide fugle svaner.",

 citat slut.

Eller mere aktuelt taget fra dagens Danmark hos kronisk syge medborgere, citat: "Alle somatiske/organiske sygdomme har et objektivt fund som grundlag. Manglende fysisk fund er derfor udelukkelse af somatisk/organisk sygdom. Alle som klager over fysiske symptomer uden et objektivt fund som grundlag, er derfor ikke fysisk syge - de er psykisk syge.", citat slut.

Gennem denne dybt forældede teoretiske

tese -

 og desværre ganske uhyggelige praksis

 i det danske sundheds- og socialsystem

i dag, glemmer man helt basalt at stille sig spørgsmålet om problemet kunne

være et resultat af

manglende viden


Dalai Lama siger det på følgende måde,

citat

"Hvis du går gennem et stort hus, fra den ene ende til den anden, og taber dine nøgler i køkkenet uden at vide det, og først efterfølgende opdager dette i et af værelserne, nytter det ikke noget hvis man bliver ved med at lede efter nøglerne i netop dette værelse, bare fordi man på forhånd har besluttet med sig selv, at det er her de skal findes.", citat slut.

 
 

"Visdom er ikke resultatet af en uddannelse,
men et livslangt forsøg på at opnå det.
 o0o
 
Albert Einstein

Læs TERM MODELLEN og vurder for dig selv.

Læs TERM MODELLEN og vurder for dig selv. 

 

Udtalelser fra TERM Modellen :
 

INDBYDELSEN til TERM kurset lægger tonen an - Somatiserende patienter

– eller  BESVÆRLIGE PATIENTER



I forbindelse med TERM kursets overhead fortsættes i samme stil:

  • Et værktøj der næsten altid er virksomt overfor vanskelige patienter  (ud for denne sætning er vist et billede af en hammer). Det kunne være morsomt, om ikke resultatet af latterliggørelsen af disse patientgrupper havde så dybe menneskelige konsekvenser [overhead s. 1]

- Og der fortsættes med overheads som:

  • egentlig kan disse patienter være dødirriterende

  • Lægerne opfordres til at medicinere patienten med  PSYKOFORFORMAKA, der kan serummonitoreres (kontrol via blodprøve). Det begrundes med at Kronisk Somatiserende patienter (Fibromyalgi og Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS) ofte er meget ustabile i deres indtag

  • Lægerne oplyses ingen steder i TERM materialet om SUNDHEDS STYRELSENS KODKENDELSE af Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS og de særlige diagnostiske kriterier, der skal bruges for at stille diagnosen. De oplyses heller ikke om risikoen for fejlbehandling, med alvorlig forværring af sygdommen til følge, men instrueres udelukkende i, at disse patienter skal holdes i gang bl.a. med MOTION så de ikke ”fastholdes i sygerollen” (skuespil!), ligesom sygemelding skal undlades, hvis patienten er i beskæftigelse

  • Patienter der i almen praksis opfattes som irriterende eller belastende, fordi de vender tilbage med fortsatte klager, lægen ikke kan diagnosticere, opfordres lægen til hurtigst muligt at diagnosticere som Somatiserende [TERM s. 50.3]. En sådan fremgangsmåde er i strid med lægeløftet, idet patienten isoleres hos én, muligvis udygtig, læge og sendes ikke videre i systemet til en eventuel speciallæge, der kan stille korrekt diagnose.

  • opfordringen til tvangsfastholdelse i almen praksis af patienter, der lider af Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS, Fibromyalgi og andre syndromdiagnoser strider mod menneskerettighederne

  • Tilgangen til disse patientgrupper skal nu ske ud fra holdningen -

  • at årsagen til Fibromyalgi og Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS er ligegyldig, for vi har ikke nogen kausal behandling

citat fra:  JUSTITSMORD
 
Med en sådan bemærkning in mente, må de utallige internationale lægevidenskabelige specialer
 der indgående har beskæftiget sig med at forske  i ME/CFS, Fibromyalgi, m.m. gennem mange
 år vitterlig græmmes, og så i stedet lytte til nogle danske psykiatere der hævder at have
 lykkedes med at finde hele årsagssammenhængen til disse invaliderende sygdomme. Det skulle
ikke være nødvendigt at kommentere yderligere.

et politisk træk eller blot lægelig uvidenhed?

TERM MODELLEN

 Tegnet af Leo Thiel Du passer jo fint ind fru Olsen - nu lægger jeg låg på så ingen opdager, hvad du virkelig fejler.

 


- et politisk træk eller blot lægelig uvidenhed?  *Ondt i samfundet
 
* Lise Ehlers, Per Fink, Morten Birket-Smith og hans Hypokonderklinik.
 
gyseren TERM MODELLEN,
- Et dansk psykiatrisk undervisningsprogram for ikke psykiatrisk uddannede læger.
 
Term modellen har to internationalt anerkendte diagnoser Fibromyalgi og Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS uretmæssigt fået nyt navn; "Kronisk Somatisering".
Patienter med "Kronisk Somatisering" anses for alvorligt, uhelbredeligt psykisk syge og skal ifølge  Term modellen
takles" efter vejledningen i kap. 7.

Derved fastlåses psykisk raske Fibromyalgi og ME/CFS patienter i virkningsløst psykiatrisk behandlingsregi.
 
 
 
 Konsekvenser af Term modellen samt dens holdninger :
 
  • patienter nedgøres, fejlbehandles og afvises i sundhedssektoren

  • tvinges i arbejdsprøvning trods lægelige advarsler om, at det forværrer patientens helbred

  • nægtes sociale ydelser, nødvendige hjælpemidler og pension som patienten er berettiget til .

  • Dømt psykisk syg af 10 blækklatter og en computer….

    citat fra EN AF MINE WEB VENNER:  Gitte ´s  hjemmeside GIGT NETTET
     
     
    LISE EHLER´s tabte sagen  og fortsætter stadig med at bilde folk ind at de kun har ondt i livet!

    Dømt psykisk syg af 10 blækklatter og en computer….


    »Kronisk og alvorlig affektiv forstyrrelse,« lød diagnosen. Ann Hyllested vidste, at det er det samme som at være
    alvorligt og uhelbredeligt psykisk syg.

    I dag har Ann Hyllested fået medhold i alle klagepunkter.
     
    Men ansvarlige Lise Ehlers' daværende chef på Århus Kommunehospital, chefpsykolog Poul Erik Spliid, reagerede
    trods gentagne henvendelser ikke på avisens forespørgsler. Lise Ehlers selv advarede kraftigt imod overhovedet at
    skrive om sagen.
    Man risikerede at skade patienten alvorligt, mente hun.

    »Er du klar over, at det er en psykisk syg kvinde, du taler om. Det ved alle. Det er derfor, hun blev tørret af på mig.
    Jeg behøvede ikke engang lave den skide test.
    Men nu har hun forfulgt mig i fire år. Hun er besat af mig,« sagde hun bl.a. om Ann Hyllested.

    Lise Ehlers meddelte på dette tidspunkt desuden, at hun efter den afgørelse, der var faldet i Patientklagenævnet,
    havde bedt om at få genoptaget sagen. da Jyllands-Posten i efteråret 2003 henvendte sig til hospitalet, var det
    svært at få kontakt med de Patientklagenævnet har nu afvist Lise Ehlers' ønske om at få sagen genoptaget.
     
    Afgørelsen, som giver Ann Hyllested medhold, og kritiserer Lise Ehlers arbejdsmetoder, står altså ved magt.

     

    - Psykiater Ann Hyllesteds hjemmeside (er desværre nedlagt)

    Ann Hyllested vandt sin klagesag, det tog 4 år. Hun fik stillet en psykiatrisk diagnose af Lise Ehlers.


    Ann Hyllested er psykiatriker og kender sytemet indefra,

    godt gået Ann Hyllested!!


    8月9日

    fibromonster?

    Har du læst bogen:

    min mor har et

    fibro

    -monster ...den giver stof til eftertanke..

     

    til pårørende til FM (=fibromyalgi ) patienter

    Hvad kan du som pårørende gøre?

     
  • Indse at vedkommende er kronisk syg.
      Fibromyalgi (FM) er en usynlig sygdom. Du må tro på at vedkommende  har de smærter det gives udtrykk for. Nogle dage kan være værre end  andre.

  • Lær så meget som mulig om FM.
      Jo mer viden – jo større forståelse

  • Prøv at lære FM-pasientenes signaler at kende.
      Husk at en der har FM forsøger nesten altid at skjule sine    smærter.
    Er det en af de ekstra  ”dårlige dage”, så overtag stille og rolig det   praktiske arbejde, og vis omsorg.

  • Oppfordre til at fritids aktiviteter.
      Giver et gladere liv.

     
  • Bliv ikke skuffet om planlagte ting / aktiviteter sammen med en med FM må  aflyses.
      Enkelte dager kan smærterne overtage styringen, og da må planlagte  aktiviteter tit aflyses eller udsettes.

  • Forsøg at undgå stress situationer.
      Stress forværrer altid tilstanden.

  • De der har FM, har begrænset med overskud.
      Aksepter at ting bliver gjort i et andet tempo. Lad vedkommende få den tiden   der er nødvendig til for eksempel rengøring, indkøb, spadserturer o.l.

  • Spørg ikke: ”Har du ondt i dag?”, for det har FM-pasienter altid.
      Sig heller: ”Er det ille i dag?”
      Da har du vist at du aksepterer sygdommen.

  • Kram og omfavnelse er godt, men gør det forsigtigt.
      Selv om det gør ondt i kroppen, så har de med FM også behov for  omsorg, kærlighed og nærhed, men under ”blidere” former.

     
  • Aksepter at seksuallivet tit endrer karakter.
      Smærter hos den der har FM, bør ikke resultere i avholdenhed fra et   seksualliv, men det blir sannsynligvis på andre premisser. 
  • Tal åbent  om dette.

  • smerte

      Fibromyalgi betyder "smerte i fibrøst og muskulært væv".

     

    Fibromyalgi kan diagnosticeres hos den der har langvarige, udbredt smærte i nakke eller ryg.
     
    Lægen kan finde nogle unormalt trykømme punkter på nøjagtig definerede steder på kroppen.
    Sygdommen kan starte i barneårene, men det vanligste er en gang mellom sent i tenårene og 50-års alderen.
     
    Sygdommen kan starte med akut lumbago (ryg smærte), vond albue, en hofte eller et lår, men over 80% har en snigende udvikling med gradvis øgende og etter hvert vedvarende smærte i de angældende kropsdele. Man kan føle seg træt og udmattet selv efter en lang nats søvn.
     
    Mange med fibromyalgi er iblandt dem der er særlig pligtopfyldende og som stiller specielt store krav til sig selv og til andre.
     
    Den psykiske del har en sammenheng, enhver smærte i sig selv er både et fysisk og et psykisk fenomen.
     
    Smærtestillende kan have en kortvarig effekt, jo mer smertestillende medikamenter man bruger, jo lengre tid kan det tage at "vende sig til"  sin kroniske smærte og "lære sig å leve med den".
     
    Muskelafslappende medikamenter kan for nogen virke positivt, men igen kan man blive nødsaget til at bruge så store doser at man føler seg "helt slået ud", derfor lille glæde af medicinen bortset fra ret før sengetid.
     
    Fysikalsk behandlinge kan også for nogen have god effekt, varme karbad eller elektriske metoder som f.eks. TNS (=transkutan nervestimulering) eller laser.

     

    KUR?

    Kuren mod 
    STRESS 
    er langt 
    om 
    længe fundet......

    SKYND 
    JER LANGSOMT


    Der findes ingen tilfredsstillende behandling af FM, men alligevel

    kan meget gøres for at bedre tilstanden:

  • Træning i varmtvands basseng har givet gode resultater,
        fordi det varme vand lindrer smærten.
  • Medicin imod depression har effekt for nogle.
  • Muskelafslappende og smærtestillende medikamenter.
  • Fysioterapi.
  • Motion.
  • Psykomotorisk træning.

  • Vigtig ikke at blive passiv. Det at være i ro fører til stivhed og flere smærter.
    F.eks at sidde stille på et kontor hele dagen oppleves for mange FM-patienter som et mareridt. Derfor er det vigtig med varieret arbejde.


    Husk at sætte grenser og ikke overstige din smærteterskel !

     

     

    Hvad er fibromyalgi? (FM)

     
    Ordet Fibromyalgi kommer fra Latin og betyder
     
     Fibromyo = muskelfiber og Algi = smerte.

    I følge WHO er FM en reumatisk lidelse.
    Sygdommen ble faktisk beskrevet af amerikanske læger for mer end 150 år siden.
    alligevel tog det lang tid inden sygdommen blev anerkendt, og mange FM-patienter blev tidligere afskrevet som hypokondere.

    FM er en kronisk lidelse, og det er hovedsaglig kvinder der rammes, men også
    børn, unge og mænd får sygdommen.
    Den rammer mennesker fra alle samfunnslag.

    Det er først og fremmest disse dele af  kroppen der bliver angrebet:

  • muskulaturen 
  • bindevævet
  • sener
  • senefæster


  • Ingen blodprøver eller røntgen undersøgelser kan fastslå FM eller ej.
    Lægen må derfor undersøge for andre sygdommer der kan give de samme symptomer før en eventuel diagnose for FM kan stilles.
    Det bliver lagt veægt på sygehistorie og ømme punkter for at komme frem til en diagnose.

    Ømme punkter (tender points) er spredt udover hele kroppen. 18 af disse er vigtige i diagnocestillelsen, og de skal være udprægede ømme i mindst 3 mnd.

    FM opptræder individuelt, men nogen af de vigtigste symptomenr er følgende:

    • Muskelsmærter (stikkende/ brændende).
    • Smærter i muskelfester og nær led.
    • Muskelstivhed og stivhed.
    • Vedvarende træthed og udmattelse.
    • Forstyrret søvnmønster.
    • Hukommelses svigt.
    • Konsentrationsproblemer.
    • Hovenhedsfølelse.
    • Kraftløshed / nedsat muskelstyrke.
    • Nummenhedsfølelser.
    • Svimmelhed.
    • Kalde, hvide fingre.
    • Tørre øjne og tørhed i munden.
    • Hodpine.
    • Tarm -og blæreproblemer, f.eks aktiv blære/hyppig vandladning.
    • Forværring ved vejrskifte.
    • Indre frost.
    • Synsforstyrrelser.
    • Finder ikke de rette ord.


    Disse symptomer opptræder periodisk, enkeltvis eller flere af gangen.
    Angst og depressioner kan opptrædee som følge af alle plagene.
    FM påvirkes av for eksempel vejrforandringer og psykisk og fysisk stress.

    De sidste års forskning peger specielt på at fibropatienter har forstyrrelser i centralnervesystemet.
     
     Dette medfører en overømfintlighed for smærte.

    På rygmargsnivå bidrager Substans-P
    (signalsubstans med betydning for bl.a. nervesystemet og udvikling avf betændelsesreaktioner)
    til central sensitivisering, som medfører en
    generel forstærkning af smærteimpulsen og udvidelse af det smærtefulde område.

    Det er sterke holdepunkter for at dette er tilfælde ved FM.

    Ryggmargens smærtehæmmende baner har Serotonin som signalstof. Fm’ere har betydligt lavere Serotoninkoncentration i ryggmargsvæsken end normalt.
    Det medfører svigt i rygmargens smærtehæmmende system, med økt sencitivisering og smærtopplevelse som følge.

    Personer med FM scorer højere på kronisk stress og belastning end andre smærtepatienter.

    Det er grund til at tro at patienter med FM mangler surstof i muskler og væv.
    Derfor er man ofte trættere om morgenen end om aftenen når man går i seng.

    Forskning har vist at FM'ere har lavere surstof indhold om morgenen end aftenen, vesentlig lavere end andre af samme alder og køn.

    Kroppen laver ATP
    (som har betydning først og fremst som opplagringsform for energi)  og når vi føler oss "tomme" er det mest sansynlig fordi vi ikke har produceret tilstrækkeligt ATP.
     ATP laves i mitochondriene (små organceller inne i hver celle) og FM'ere har skade på mitocondriene.
    Skaden FM'ere har ligner mitochondriene hos mennesker over 90 år.

    8月3日

    Fibromyalgi kost og motion

    Fibromyalgi,Kost og motion

    Som fibromyalgiramt er det vigtigt at leve sundt. Det betyder, at man skal have en sund og varieret kost.
     
    Forskningsmæssigt er der ikke fundet belæg for at bestemte diæter eller kosttilskud afhjælper smerterne og de øvrige symptomer, men da mange fibromyalgiramte lider af irritabel tyktarm, er det vigtigt at spise groft, grønt og varieret,
    og gerne som 6 mindre måltider om dagen, hvilket også gavner forbrændingen.

    Forskningen viser, at fysisk træning er en vigtig del af den behandling, der pt. kan tilbydes fibromyalgiramte.
     
     En lang række videnskabelige undersøgelser viser klart, at fysisk aktivitet har en vis smertedæmpende virkning i forhold
    til kroniske smerter. Når vi rører os, frigøres der smertedæmpende stoffer i hjernen.
     
    At bruge kroppen har derfor en meget positiv effekt. Fysisk træning får ikke sygdommen eller smerterne til at forsvinde, men man opnår et større velvære, og smerterne bliver derfor lettere at håndtere.
     
    Uden fysisk træning vil helbredstilstanden med sikkerhed blive ringere og smerterne større end nødvendigt.
    Et liv uden fysisk træning vil derfor medføre et lavere funktionsniveau og dermed også en ringere livskvalitet for den fibromyalgiramte.

    Den fysiske træning kan f.eks. være varmtvandstræning, stavgang, cykling, ridefysioterapi, gåture eller særligt hensyntagende gymnastik. Det er vigtigt at vedligeholde og træne den muskelstyrke, man har tilbage, så derfor skal
    man finde den motionsform, der passer bedst til den enkelte.

    Målet for fibromyalgipatienter er at komme op på 30 minutters daglig træning, fx gåture. Disse kan fordeles fx på
    6 gange 5 minutter eller 3 gange 10 minutter, og det kan tage 6-12 måneder at nå dette niveau, alt efter hvor dårlig
    patienten er som udgangspunkt. Daglige afspændingsøvelser er ligeledes særdeles vigtige for mennesker med
    fibromyalgi for at opnå en højere grad af "kontrol" over smerterne og de øvrige symptomer.

    Læs resten af artiklen på Fibromyalgiforeningens hjemmeside:

    http://www.fibromyalgi.dk/fibromyalgi.php
    7月7日

    Hvad kan jeg selv gøre?

     

        Hvad kan jeg selv gøre?

     Lær at administrere dine resourcer rigtigt. Derved kan du mindske dine symptomer.

    Respekter sygdommens særlige betingelse.

    Lyt ikke til populærfremstillinger og helseprofeter. De har indtil nu været til skade for

    mange fibromyalgiramte.

     

    Undgå fysiologiske behandlinger med massage, styrketræning osv. Det kan øge besværet.

    Undgå sove og nervemedicin, hvis der ikke foreligger andre tilstande.

     

                   Hvordan kan jeg hjælpe andre:

      1. Ved at sprede de gode kundskaber om fibromyalgi.
      2. Ved at kende sandheden om fibromyalgi.
      3. Ved at vejlede andre fibromyalgiramte på en positiv måde.
      4. Ved at ikke sprede falske oplysninger om fibromyalgi.
                              Frit efter Dr. Henrik Madsen