|
|
4月5日
| Hvordan kunne du gøre det?
|
| Copyright Jim Willis 2001
|
|
Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le.
Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par
ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig"
sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?",
men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.
Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig
travlt,men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen,
hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker,
og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken,
kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi
"is er dårligt for hunde", sagde du),
og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem
sidst på dagen.
Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid
på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg
og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde,
når du kom hjem, og da du blev forelsket.
Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske"
- alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende
hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.
Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de
små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem.
Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget,
og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur.
Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".
Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven.
De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene
i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen.
Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn
- for dine kærtegn var nu så sjældne
- og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt.
Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer
og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.
Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund
- tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig.
Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne.
Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund",
og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.
Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed,
hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie",
men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde.
Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet.
Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed.
Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende".
De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig.
De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer".
Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg
"Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!"
Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab
og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.
Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage
mit halsbånd og line med.
Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu.
Da du var gået, sagde de to rare damer,
at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen,
men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig.
De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"
De er så opmærksomme overfor for os her på internatet,
som deres travle hverdag tillader.
De fodrer os selvfølgelig,
men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.
I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden
i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening
- at det hele bare var en ond drøm .
eller jeg håbede,
at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig,
en eller anden som ville redde mig.
Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade
hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne
- boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et
fjernt hjørne og ventede.
Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen,
og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum.
Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde,
at jeg ikke skulle være bange.
Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske,
men der var også en følelse af lettelse.
Kærlighedsslavens dage var talte.
Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende.
Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende,
og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste,
hvordan du havde det.
Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens
en tåre løb ned ad hendes kind.
Jeg slikkede hende på hånden på samme måde,
som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden.
Professionelt stak hun nålen ind i min åre.
Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe
gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned,
kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede
"Hvordan kunne du gøre det?"
Måske forstod hun mit hundesprog,
for hun sagde "Undskyld".
Hun krammede mig og forklarede hastigt,
at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen,
hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet
eller forladt eller ville skulle klare mig selv
- et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted.
Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk
at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?"
ikke var møntet på hende.
Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på.
Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt.
Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut
Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?"
gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig,
da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie
for millioner af tidligere ejede kæledyr,
som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater.
Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle
formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten.
Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside,
i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers o
pslagstavler.
Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien
er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed
og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr
er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd
og vejledning, og at alt liv er værdifuldt.
Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner
for at forhindre uønskede dyr.
Af Jim Willis |
3月15日 Tvangsindlagt allergiker:
- Som at være med i en dårlig film
En i forvejen besværlig hverdag blev pludselig til et rent mareridt for den
33-årige MCS-ramte Ditte Petersen fra Ærø FYN:
- De må da finde ud af, at det er en fejltagelse at tvangsindlægge mig.
Sådan tænkte Ditte Petersen, 33 år, i timerne efter, hun for to uger siden en tidlig morgen blev vækket og
overmandet af to betjente og en praktiserende læge i sit hjem på Ærø.
Men frihedsberøvelsen kom til at vare knap to uger.
Ifølge Ditte Petersen og hendes patientjournaler mener læger på den lukkede afdeling fra Psykiatricenter Øst,
Svendborg, fortsat, at hun er sindsyg.
At hun på grund af sin MCS-lidelse (Multiple Chemical Sensitivity/duft- og kemikalieoverfølsomhed) bruger
mange kræfter på at undgå parfumepåvirkninger og andre dufte fra mennesker og det omgivende miljø,
anser lægerne for tvangshandlinger, og fordi hun er skizofren paranoid.
Tilbudt medicin morgen og aften
Morgen og aften, siden tvangsindlæggelsen, torsdag 24. januar, har læger på psykiatricenter Øst, Svendborg,
tilbudt Ditte Petersen antipsykotisk medicin. Medicin, som har en beroligende og antipsykostisk virkning
uden at virke helbredende.
- Jeg sagde hver gang nej tak, fordi det, jeg fejler, er MCS, duft- og kemikalieoverfølsomhed. Men det vil de
ikke høre tale om. De siger, at jeg bruger maske, fordi jeg er angst og vil gemme mig bag den.
Og de første dage på afdelingen måtte jeg heller ikke komme ud i frisk luft, fordi de mente, det var en
tvangshandling, fortæller Ditte Petersen.
Hun var fattet, da Fyns Amts Avis mødte hende i går, men også stadig påvirket af begivenhederne, der tog
fart torsdag morgen den 24. januar lidt før klokken otte.
- Jeg lå i mit hus og sov, da jeg vågnede ved, at der blev hamret hårdt på døren. Jeg kiggede ud og så en
betjent og tænkte: Hvad er der dog sket?
Ditte Petersen lukkede havedøren op.
Spændt fast
- Så væltede to betjente i uniform ind og holdt mig fast. De sagde, jeg skulle tvangsindlægges, og det kunne
jeg slet ikke forstå. Jeg bad om lov til at komme på toilettet og pakke nogle ting, men så greb de bare fat i
mig i hver sin arm.
- Jeg bed den ene i hånden. I journalen står der, at jeg bed ham i fingeren helt ind til benet. Det har jeg nu
svært ved at tro. Helt ærligt!? Det næste jeg husker er, at lægen dukkede op og gav mig en sprøjte stesolid.
Ditte Petersen fortæller, at hun blev spændt fast i en Falck-bil.
- På færgen fra Ærøskøbing til Svendborg spurgte jeg om lov til at komme ud af bilen, så jeg kunne få luft.
Jeg fortalte om min duft- og kemikalieoverfølsomhed, og falckredderen sørgede for, at jeg kom ud på
bildækket og hen i enden, hvor der kommer frisk luft ind.
- Jeg husker den behandling, jeg fik, som om jeg var en stor mand på 150 kilo, der lige havde stukket naboen
ned.
Ditte Petersen, der er omkring 165 cm høj og vejer godt 50 kilo, blev indlagt på den lukkede psykiatriske
afdeling på sygehuset i Svendborg.
- De første dage fik jeg ikke lov til at komme ud i frisk luft i afdelingens lille lukkede gårdhave, da lægerne
mente, at det var en af mine tvangshandlinger, at jeg ønskede frisk luft.
Alt tolket som vanvid
- Jeg fortalte lægerne, at de kunne kontakte min psykolog, som jeg har gået hos, da jeg fik konstateret
MCS. Hun har sendt en lægeerklæring til afdelingen og det psykiatriske patientklagenævn.
De ved også, at jeg har fået en lægefaglig diagnose på MCS.
Desuden har jeg fortalt dem, at jeg, før jeg fik konstateret MCS, gennem en test fik konstateret allergi
for blandt andet en lang række fødevarer. Men uanset, hvad jeg har sagt, så har jeg haft oplevelsen af,
at de tolker alt, som om jeg er fuldstændig vanvittig, og de har jo også sagt og skrevet, at jeg er psykotisk,
siger hun.
Mens Ditte Petersen har været indlagt på den lukkede afdeling, har hun løbende bedt om og fået indsigt i
sine patientjournaler. Journaler som Fyns Amts Avis også har fået indsigt i.
Af journalen fremgår det, at den privatpraktiserende læge har henvist til tvangsindlæggelse, fordi hun
mener, Ditte Petersen er psykisk syg. Lægen erklærer samtidig, at hun anser Ditte Petersen for sindsyg
eller i en tilstand, der kan sidestilles.
- Jeg har ikke ord for det her. Det er uhyggeligt. Jeg har det som om, jeg er med i en dårlig film, siger
Ditte Petersen.
I morgen eftermiddag mødes det psykiatriske patientklagenævn på Psykiatricenter Øst, Svendborg, hvor
de skal behandle Ditte Petersens klage over hendes frihedsberøvelse fra 24. januar til i går, den 11. februar,
hvor hun blev udskrevet.
Selv er hun nu hjemme i sit hus på Ærø. Hendes inderligste ønske er at forlade øen, så snart hun har fundet
1月26日 
KAN DET VIRKELIG VÆRE RIGTIG
ER VI IKKE SÅ SIVILICEREDE ALLIGEVEL..
OG LEVER VI IKKE 2006??
jeg bare spørger
Dette avis udklip nedeunder er fra Norge og omhandler min kreftsyge Far..
|
Oversat avisudklip om min kræftrammede far
|
SYG AF SYGETRANSPORT
|
|
|
|
AV ANDREAS S. DREVVATNE
|
|
|
|
|
Prostatakræft opererede Jan Bakken fra Lillehammer fikk en hjemtur fra sygehuset i Oslo han sent vil glemme.
|
|
(FOTO: ESPEN T. EIK)
|
|
|
|
|
MARERIDT: - Transport af slagtedyr er bedre end hjem
-transporten fra sygehus. Jeg troede ikke jeg skulle
overleve taxaturen. Så smærtefuldt var det, siger
Jan Bakken.
LILLEHAMMER: Lillehamringen er opprørt efter at være
udsat for en patientbehandling han betegner som
skandaløs. Ret efter nytår blev han opereret for
prostatakreft i Oslo. Seks dage efter operationen blev han
skrevet ud og fikk rekvisitation på taxa hjem.
Store smerter i underlivet gjorde det svært vondt at sidde.
Bakken håbet derfor på en bil med gode sæder og ligge
-muligheder, og at hjemtransporten skulle gå hurtigt og
effektivt.
Sådan blev det ikke.
Humpete vej
Først måtte han sidde og vente i vestibylen på sygehuset
fra klokken 11 til 14.45. Da kom det en Volkswagen
minibus der skulle køre Bakken og flere andre patienter
til Indlandet.
- Vi kørte Riksveg 4 over Hadeland. Andre patienter skulle
til opptrænings centre, så det bar innom på dårlige og
humpete veje.
Sæderne i minibussen var vonde og ikke mulig at justere.
Jeg sat der ret opp og ned, med forfærdelige smærter og
et kateter der lækkede. Flere gange måtte jeg bede
shauføren om at stoppe.
Jeg er ingen pylre, men denne turen var ret og slett helt
forfærdelig.
Retur med ambulanse
Turen fra Oslo til Lillehammer tog hele fire timer.
Smærterne tiltog undervejs. Nogle dage efter hjemkomsten
havde Bakken så vondt at han tog kontakt med sygehuset
i Lillehammer.
Urologene der konstaterede at der var oppstået lekkage i
urinvejene, der var syet sammen under operationen.
Blod og urin lækkede ud i mavesækken. Som patient i oslo
måtte han alligevel tilbage til Oslo for at få behandling.
Returen med ambulance under fuld udrykning.
- Blødningene oppstod trolig på grunn af den strævsomme
hjemtur. Lægerne i Lillehammer sagde de var fortvivlede
over hjemtransport tilbudet for patienter, men kunne ikke
gøre noget.
Jan Bakken tok den ubehagelige hjemtransporten op da han kom
tilbage til Oslo, men hevder han fikk nul respons.
- Overlægen sagde: Vi får vel kalle det en reklamation.
- Så snart paTienten er skrevet ud, tager sygehuset ikke noget
ansvar lengre. I denne sag oppfattet jeg mig som et stykke
rejsegods der skulle fragtes fra A til B.
Min medicinske situation blev overhovedet ikke vurderet.
| 1月4日
 Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Som pårørende skal man forholde sig til en række nye og ukendte ting. Samtidig presser en række tanker og følelser sig på. Det kan være svært at få det hele til at fungere. Situationen kan opleves kaotisk, og mange føler sig alene.
Nogle råd om det at være pårørende.
12月7日
Tænk positive tanker,
sig positive ord,
gør positive handlinger,
og det positive gror.
og HJÆLP!! Shahrezad
og ikke mindst "menneskeheden"
ved at skrive under på denne kampagne
|
Stop stoning af Sograh i Iran!
STOP STONING NOW |
 
12月6日
Lænkehunden skal have dobbelt sul, 
den skal også vide,
det er jul .....
.... sådan synger vi i julesangen "Sikken voldsom trængsel og alarm".
Hvis i ønsker at give jeres hund rester fra julebordet, skal i holde jer langt væk fra brune kartofler, sovs m.m, som er en forfærdelig tung kost for en hunds mave. Et reelt stykke kød skader dog ikke.
Vinge- og lårbensknoglerne fra fjerkræ splintres let og kan prikke hul i hundens spiserør eller tarm (er benene rå sker der dog ikke noget). I øvrigt kan det være svært for hunden at knuse ben og knogler ordentligt, hvis den slet ikke er vant til at få den slags. (Man kan dog sagtens skære i benene og grave marven ud, hvilket er guf for enhver hund).
Brune kartofler og sovs giver som oftest hunden diarre.
Så ....... for alle parters skyld, følg denne generelle regel:
Hold hunden langt væk fra det hele!
 Vil man gøre noget rigtigt godt for sin hund, gi´r man den RÅ okse/kalveben.
Det er de stykker ben, der bli´r solgt som suppeben. Sådan et stykke ben, må den få en gang om ugen. Hunden er så beskæftiget, glad og som et ekstra plus, holdet det dens tænder fri for tandsten, der fører til paradentose.
Julepynten m.m.
Men julemaden er ikke det eneste, I skal tage med i beregningerne, hvis I har hund eller kat i hjemmet.
Hvert år er der desværre især mange hunde og katte, der kommer så galt afsted ved juletid, at de må en tur til dyrlægen.
Ofte er det hvalpe og yngre hunde, der har ment, at julepynten var til at lege med, og derfor er kommet til at sluge noget af det.
Det samme gør sig iøvrigt gældende for katte.
Mange af de småting, vi omgiver os med, når julepynten fremstilles, er direkte farlige.
Det kan enten sætte sig fast i spiserør, mave eller tarm. Er man rigtig uheldig, kan dyret få en livstruende forstoppelse eller tarmslyng, hvilket er meget smertefuldt.
Sørg for at have småting som garn, tråd, nåle, lim, propper og andre lignende småting gemt godt af vejen fra husdyrene. Og vær opmærksom på opkast, savlen, manglende appetit og sløvhed hos jeres husdyr. Det kan være symtomer på, at dyret har fået et fremmedlegeme i sig.
Men som sagt - et dejligt tyggeben/marvben til hunden eller tørfisk til både hund og kat og et stykke legetøj, er ikke at foragte for nogen af parterne og vil alene bringe lykke.
HUSK: Tørfisk skal altid i fryseren en nats tid, inden det serveres, da sådan en tur dræber eventuelle ormeæg og larver.
10月7日 Denne kvinde går verden over for brystkræft.
Vær venlig at tage hende med så hun kan nå sin destination.
Bed en bøn for alle dem, som er ramt af denne forfærdelige sygdom.
Hun går verden rundt fra spaces til spaces
- tag hende med så hun kan komme frem.
This woman is walking the World for Breast Cancer. Please pass her on so
that she can reach her destination. Say a prayer for all those who are affected by
this terrible disease. She's walking around the world
-- via e-mail!! and spaces
Pass it on so she can get there!
9月13日
  
Har du talt med dit barn i dag..
Lidt, – sagt i al elskværdighed.
»Hvis du syn’s, det er svært med kondom, – så skulle du prøve at skifte ble!»Således forkyndt på et skilt i en bus i en østjysk provinsby for nogen tid siden. Et lidt svært udsagn at forholde sig til. For selvfølgelig skal man da ikke sætte børn i verden mod sin vilje, – selv ønskebørn har det jo svært i dag, – uønskede ejer ingen chance. Så hurra for prævention!!
Men når det at skifte ble på et barn, som gerne i en periode af ens liv skulle være lige så naturligt som at børste tænder, – bliver gjort til et problem, som skal advares imod, – ja så bekymrer det mig.
Det bekymrer mig også, at vi så aggressivt kan deltage i debatten om burhøns og transport af levende dyr over lange afstande, – når vi tilsyneladende stiltiende accepterer mer-indskrivninger i vores daginstitutioner, hvor både kosterum, gangareal o.lign. medregnes i et kvadratmetertal, som i forvejen er Nordens laveste pr. barn. Hvor støjniveauet i gennemsnit langt overstiger, hvad der normalt er tilladt, med hørenedsættelse og manglende koncentrationsevne og forhøjet blodtryk som følge – hvor den daglige rengøring og vedligehold af bygninger bliver dårligere og dårligere.
Ja, men det er da rigtigt, at vi skal spænde livremmen ind for at kunne klare os i konkurrencen, – men på børnene sidder den oppe om halsen.
De skal tilsyneladende blot opbevares! En sådan overfladiskhed er livsfarlig for vores børn.
Vi bør selvsagt være stolte over at have verdens »pæneste«, reneste og bedst ernærede børn. – men på det følelsesmæssige område, når vi snakker om tæthed, nærhed og inderlighed med forældre og søskende, så er mange børn blevet gidsler i hurtigt-kørende familier, hvor ingen er vindere i den sidste ende. Overfladen er flot, som aldrig før, men indholdet er blevet noget udvandet. Forældre holder utrolig meget af deres børn, – men har ofte lidt svært ved at vise det. Der er ingen tvivl om god vilje, men det kniber med tiden og evnen til at vise det.
Tilværelsen er en kompliceret størrelse, den teknologiske og økonomiske udvikling er så hastig og omskiftelig, at faren for at nogen falder af i svinget er stor. Børn skal lære at holde sig fast uden at miste fodfæste. Denne læring kræver tid, nærhed og kærlighed, den kan ikke forceres eller fremskyndes, – den tager sin tid. Børn må øve sig hver dag i tætte medmenneskelige omgivelser. Børn er i menneskets mest livsfarlige periode – når de det ikke her, når de det aldrig.
I et samfund, hvor ansvaret for børns udvikling og opdragelse i stigende grad overlades til professionelle, og hvor disses uddannelse i stigende grad akademiseres, er det så meget mere nødvendigt, at barnets tætteste relationer, forældrene, vil tage den tid, give den følelsesmæssige involvering, varme, kærlighed og hengivenhed, det kræver, at få dette fælleskab til at lykkes.
Forældrenes rolle hverken kan eller skal de professionelle overtage. Børn trænger også til gode amatører.
At blive elsket er som at trække vejret, – mennesker, som mangler luft, reagerer ofte panisk, på samme måde med børn, der mangler kærlighed. De gør alt for at få den, også det forkerte og umulige. Det er sunde og naturlige reaktioner på »usunde« og unaturlige omgivelser. Et vanskeligt barn er ofte et barn, som har det vanskeligt.
Børns hverdag er på mange måder blevet til et hav af overflade og kulisser, hvor der reelt ikke eksisterer virkelig hengivenhed og varme.
Når de to tætteste voksne i et barns liv har gjort hele deres liv til et arbejdsliv og hvor virkelig kærlighed er blevet til en ugentlig gang sex, så kan det være et livfarligt miljø for børn at vokse op i.
Det kan sommetider være meget alvorlig,t når det sjove – at »lege far, mor og børn« – bliver til virkelighed.
Af Ole Flemming Pedersen
9月4日
*Ja, det kan man sagtens. Faktisk er det meget mere almindeligt end at være syg af tuberkulose. Man kan undersøge om man er smittet ved en såkaldt Mantoux test, hvor man sprøjter en lille mængde tuberkuloseprotein ind under huden, og ser om kroppen reagerer på det.
Sygdommen tuberkulose er for første gang i 100 år på fremmarch blandt unge, danskfødte mænd. Det er især blandt de unge hjemløse, alkoholikere, stofmisbrugere og førtidspensionister, der opstår nye tilfælde af tuberkulose. Og fordi mange af dem venter med at søge lægehjælp, har sygdommen god tid til at sprede sig. [Politiken, 1. sek. s. 8]
Dato:
24.01.05
8月20日 Lykkelig er den der
ikke græder over det de savner,
men glæder sig over hvad de har.
En håndfulld tid er verdt
en håndfuld guld,
men du kan ikke købe den tiden
med en håndfuld guld. 8月16日 
Inden I surfer videre vil vi bede jer om at vise sympati for alle de børn der bliver udnyttet i verden ved at adoptere denne dråbe og sætte ind på jeres blogs ,spaces eller hjemmesider. Den er et symbol for alle de tårer som fældes af børn som lider i deres ensomhed
SPRED DETTE BUDSKAP SÅ VORE BØRN KAN VÆRE I FRED
DANSK :
en lille hvide due flyver fra by til by og fra land til land.
Den synger om fred og kærlighed, kvitrer om medlidenhed og medmenneskelighed.
Den er symbolet på fred i verden..den har flyvet lang vej og har nå havnet hos mig.
Tag fredsuen med dig når du går,-
og sæt den ind på dit blog,- space eller din hjemmeside
(så har den osse vært på din HP! )
ENGLISH :
This dove of peace flies from site to site trough as many countries as possible..
Please take this dove with you and put it on your web site, no links required..
Fransk
Cette colombe des paix voler de site a site, au traves de si beaucoup des pays que possible s.v.p. prends
toi la calombe et la placer sur ton web site aucun links nécessaire .
TYSK
Diese Friedens Taube fliegt von Site zur Site durch so vielle Länder wie möglich Bitte nimm dir die Taube mit und
setzt sie auf deine Web-site Keine Links notwendig 7月1日 ARVEN FRA TO MØDRE
Der var en gang to kvinder, under ulige kår på vår jord.
Om den ene du ingen minder har, den anden kalder du mor.
To skebner som dannet rammen, om mennesket som er dig.
En stjerne - en sol - som sammen lyser over din vej.
De to er din fellesnævner: En kender dit fødehjem.
Hun gav dig gener og evner, den anden fremelsker dem.
Den ene tog fødsels strevet, den anden overtog,
og lærer dig kunsten at leve, blive ærlig, stærk og klog.
Den ene fandt ingen hvile, den anden beroer din frygt.
Den ene fik første skriget, den anden favner dig trygt.
Den ene fanget i garnet var. uden mulighed for sin søn.
Den anden ønsket sig barnet, som svar på lengsler og bøn.
Og engang du forsigtig spørg : Hvem er jeg? Hendes
- eller din? Miljø - eller arv
- hvad er vigtig for personligheden min?
Når mindebog jeg skrive skal , et jeg for sikkert ved:
Du er sat ind i menneskelivet under to slags kærlighed!
Du har en arv at bære, men er intet blandingsprodugt.
Du er dig selv, du min kære, livstreets dejligste frugt!
Her under finder du links til Adoptionsnævnet, og mange andre gode ting
AC Børnehjælp
(tryk på linket OVER..og du kommer til hjemmesiden)
Eckersbergsgade 17, Postbox 152, 8100 Århus C
tlf. 8612 6522
 |  |
6月24日 
 DENNE LAP
SYMPATISERE MED ALLE VERDENS MISBRUGTE
OG VOLDSRAMTE KVINDER 6月22日 
STOP BØRNEPORNO PÅ NETTET OG ANDRE OVERGREB MOD BØRN
SÅVEL PSYKISK SOM FYSISKE OVERGREB AF NOGEN ART.
DETTE ER ET " VOKSEN -ANSVAR"
SER DU NOGET SÅ ANMELD DET HER  tag tåren med dig( red barnet) FOR BARNETS SKYLD..
TAK TIL ALLE DER HAR KOPIERET OP DENNE TEKST
taget billederne med ..OG TAK TIL ALLE JER SOM GIVER DEN VIDERE TIL JERES VENNER :o)
6月18日 ![]() SELVFØLGELIG GLEMMER VI IKKE DEN DEN STILLE SULT
SITUATIONEN ER DESPERAT!!!!!!!!!!!!
8 MILLIonER MENNESKER I DET SØRLIGE AFRIKA TRUES AF SULTKATASTROFE,
OG DE NESTE 40-60 DAGE ER ALT AFGØRENDE..
PÅ TRODS AF 6 MNDRS ADVARSEL OM FORESTÅENDE SULTKATASTROFE HAR DE INTERNATIONALE DONORER REAGERET LANGSOMT,SPORADISK OG MED MEGET SMÅ BIDRAG PÅ
VERDENS MADVAREPROGRAM
(WFP)
WFP,
APELLERER OM HJÆLP TIL OMERÅDET, SULT ER IKKE BARE MANGEL PÅ MAD
SITUATIONEN ER EKSTREMT KRITISK
the hunger site
klik her
WFP DANMARK
og giv mad ..hver dag .
UNICEF
UDRYD FATTIGDOM NU
enter denne side og mød sulten i øjnene
og ikke mindst bidrag til at en mer bliver mæt..
RED BARNET
DIN HJÆLP GØR EN FORSKEL!!
SITUATIONEN ER DESPERAT!!
BLIV FADDER ( plan)
BLIV FADDER ( SOS-BORNEBY )
BARNELANDET
KUN EN ØJEBLIKKELIG OG OMFATTENDE INDSATS KAN FORHINDRE EN HUMANITER KATASTROFE!!
WEAR A SIMPLE VHITE BAND AND SHOW THE WORLD YOU WANT ACTION,NOT JUST WORDS.
BRUG ET HVIDT BÅND DEN 1 JULI ..OG HVIS VERDEN AT DU VIL MERE END BARE ORD
HER
KAN DULÆSE MERE OM DET!!
BILLEDERNE ER SULTENS ANSIGTER
6月17日 Her kan du se hvordan det så ut i Gudbrandsdalen under storflommen i 1995.
Vi ved jo alle at ligså vakker naturen er
...ligeså grimt kan den vise os sit ansigt.
Denne flom vi havde i 1995 ..
var jo heldighvis ikke at sammenligne hvad TSUNAMI katastrofen var..
tænd et lys for ASIEN
Vi må ALDRIG glemme at Naturen ikke kan temmes og have respekt for det!!
|
工具 
